Gulerodscupcakes med et strejf af jul

IMG_1366

Jeg ville gerne lave nogle cupcakes, der smager lidt af jul. Jeg fandt derfor på at komme appelsin i gulerodscupcakes og krydre frostingen med de klassiske julekrydderier som kanel, ingefær og kardemomme. Resultatet blev ganske godt, hvis jeg selv skal sige det og familien var også begejstret.

Ingredienser (12 stk)
150 g brun farin
0,5 dl raps- eller solsikkeolie
0,5 dl friskpresset appelsinsaft
2 æg
140 gram hvedemel
3/4 tsk bagepulver
1/4 tsk salt
1/2 tsk natron
1 tsk stødt kanel
190 g revne gulerødder
Skallen af 2 økologiske appelsiner

Frosting
200 g flormelis
35 g usaltet blødt smør
85 g cream cheese fx Philadeliphia (må ikke være light)
1-2 tsk julekrydderiblanding – smag dig frem, så du ikke kommer til at overdossere

Julekrydderiblanding (gem resten til en anden gang)
1 tsk kanel
1 tsk stødt nelliker
1,5 tsk kardemomme

Tænd ovnen på 185 grader.

Cupcakes
Riv skallen af appelsinen – husk ikke at rive det hvide med, da det så bliver bittert. Riv gulerødderne forholdsvis fint. Pres appelsinen og gem saften.

Farin, olie og appelsinsaft røres sammen. Æggene piskes i et ad gangen og derefter blandes de tørre ingredienser i.

Til sidst tilsættes/vendes gulerødder og appelsinskal i.

Hældes i 12 cupcakeforme. Bages 25-30 minutter ved 185 grader (alm.ovn).

Kagerne køles helt af før, at frostingen kommes på. Kom dem evt. i køleskabet indtil de skal have frosting på.

Frosting
Pisk flormelis og smør sammen med en håndmixer på medium-slow speed (hvis du har en køkkenmaskine, så brug spatel (paddle) røredelen indtil det er blandet godt (det bliver nærmest som groft sand). Kom 1 tsk julekrydderiblanding i.

Kom cream cheese i og rør godt på medium-high speed. Fortsæt med at røre indtil frostingen er let og ”fluffy” – det tager ca. 5 min, men pas dog på ikke at røre for meget, da frostingen kan risikere at blive flydende. Smag til med julekrydderiblandingen undervejs, så du får præcis den dosering, du synes, er perfekt.

Opbevares i køleskab og tages ud 1/2 time før, at de skal spises. Drys lidt julekrydderiblanding på cupcakes’ne inden servering.

IMG_1376

Oreo Cupcakes

Ingredienser – kagerne
(12 stk store cupcakes eller ca. 18 stk alm. str.)

100 g mel
20 g cacao
140 g sukker
1 ½ tsk bagepulver
En knivspids salt
40 g usaltet blødt smør (hvis du udelader saltet ovenfor, kan du bruge alm. saltet smør)
120 ml mælk
1 æg
¼ tsk vanilie extrakt
12 Oreos  – kagerne kan enten lægges hele i formene eller grovhakkes og blandes i dejen

Metal muffinform

Tænd ovnen på 170 grader.

Kom mel, kakaopulver, sukker bagepulver, salt og smør i en røremaskine med en flad spartel, og pisk ved lav hastighed, til det har en sandet konsistens.

Pisk mælk, æg og vanilje i en kande, og hæld langsomt ca. halvdelen i melblandingen. Rør det sammen, og skru piskeren til høj hastighed for at fjerne evt. klumper.

Skru piskeren ned, og hæld langsomt resten af mælkeblandingen i. Pisk lidt endnu, til dejen tykner lidt.

Hvis du har valgt at grovhakke Oreos skal de blandes i dejen nu. Fyld herefter dejen i formene, så de er fyldt 2/3 del op. Bag herefter kagerne i den forvarmede ovn i ca. 20 min.

Hvis du har valgt at komme en hel Oreo i formen, starter du med at fylde lidt dej i formene, placér herefter en Oreo i hver form, dæk til med dej, til formen er fyldt 2/3 dele op, og bag dem i den forvarmede ovn i ca. 20 min

Lad kagerne køle helt af inden, at du kommer frosting på.

Cream Cheese frosting
300 g flormelis
50 g usaltet blødt smør
125 g kold cream cheese fx Philadelphia – det må IKKE være light!
8-10 Oreos til frostingen samt Oreos til at pynte med (kvarte eller halve, som du synes)

Del de 8 Oreo kiks, så cremen og kiksene er separat.

Blend kiksene til fint mel.

Pisk Oreo cremen, flormelis og smør i en røremaskine med spartel (eller med en alm. håndmixer) på medium hastighed indtil flormelis og smør er godt blandet.

Tilsæt cream cheese og de fintblendede kiks på én gang og pisk indtil cream cheese er helt blandet med flormelis og smør. Skru op og til Medium-High hastighed og pisk indtil frostingen er let og luftig – det tager ca. 5 min.

Pynt dine afkølede cupcakes med frostingen og top dem med en halv eller kvart Oreo.

Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com