Cupcakes med kanoner af mini Oreos og Chokofanter

IMG_3866

Når der er børnefødselsdag, får kreativiteten lov til at blomstre.

Denne gang skulle vi fejre fødselsdag på Garderhøjfortet i Gentofte, så naturligvis skulle kagerne til fødselsdagen have dette som tema. Jeg lagde hovedet lidt i blød og fandt så på disse kanon cupcakes. De var forholdsvis nemme og hurtige at lave.

Først bagte jeg chokolade cupcakes efter Humminbird Bakery’s opskrift.

Mens cupcakes’ne kølede af, lavede jeg de små Oreo kanoner.

Vejledning til kanoner

Du skal bruge:
– Mini Oreos
– Tykke Chokofanter – enten alm. størrelse eller de lange stænger, som skæres i mindre størrelser til hhv. kanonrør og støtte under kanonen
– Lidt chokoladeglasur, der skal bruges som lim (flormelis, kakao og past. æggehvide blandes sammen til Royal Icing)

Jeg startede med at sætte en “dut” chokoladeglasur i den ene ende af kanonrørene, da kanoner som regel har sådan et “håndtag” i enden.

IMG_3847

“Dut” af chokoladeglasur i den ene ende af kanonrøret

IMG_3843

Skil herefter mini Oreos ad og tag cremen fra, så du har de “nøgne” kager. Cremen skal ikke bruges.

Skær et lille stykke Chokofant til at støtte under “kanonen”, så den ikke tipper. Jeg skar lidt på skrå, så de passede med, at kanonerne peger let opad.

IMG_3850

Delene limes sammen med chokoladeglasur og sættes til at tørre indtil de skal monteres på de færdige cupcakes.

 

Kanoner af Oreo og Chokofanter

Kanoner af mini Oreo og Chokofanter

Da kanonerne var færdige, var cupcakes’ne kølet af og klar til at blive pyntet med græs frosting. Jeg lavede en Vanilje frosting, som jeg farvede med grøn pasta farve og brugte en græs-tylle til at at pynte med.

Da cupcakes’ne var færdig pyntede, var det let at montere kanonerne i græsset. Kagerne opbevares i køleskab indtil de skal bruges (kan godt forberedes dagen før en fest). De skal dog tages ud 1 times tid før, at de skal spises for at smagen kommer til sin ret.

Kagerne var en stor succes – både smagsmæssigt og udseendemæssigt.

Skriv et svar