Chokolade Cupcakes

Opskriften er hentet fra the Hummingbird Bakery Cookbook.

Ingredienser (12 stk)
100 g mel
20 g cacao
140 g sukker
1,5 tsk bagepulver
1 knivspids salt
40 g usaltet smør (stuetemperatur)
120 ml sødmælk
1 æg
1/4 tsk vanilje ekstrakt

Tænd ovnen på 170 grader.

Pisk mel, cacao, sukker, bagepulver, salt og smør sammen indtil du får en “sandet” konsistens.

Pisk mælk, æg og vanilje ekstrakt sammen og hæld langsom halvdelen i de tørre ingredienser. Pisk ved lav hastighed og når massen begynder at samle sig, piskes ved høj hastighed for at få evt. klumper væk.

Sæt hastigheden på håndmixeren ned igen og hæld langsomt resten af mælkeblandingen i skålen. Skrab evt. dej ned fri af siderne af skålen. Pisk et par minutter mere indtil blandingen er ensartet og glat. Pas dog på ikke at overpiske.

Kom dejen i cupcakeformene (fyld formene lidt mere end halvt op) og bag dem i 20-25 minutter. Tjek, at de er gennembagt med en kødnål.

Når cupcakes’ne er kølet helt af, kommes frostingen på (vælg selv, om du vil have Vanilje eller Chokolade frosting). Brug evt. en tyl med mønster for et flot finish. Der kan også pyntes med div. krymmel eller lign. ovenpå frostingen. Lad fantasien få frit løb.

Vanilje Frosting (til 12 cupcakes)
250 g flormelisv(sigtet)
80 g usaltet smør (stuetemperatur)
25 ml sødmælk
Et par dråber vanilje ekstrakt

Pisk flormelis og smør sammen på medium hastighed (hvis du har en køkkenmaskine, så brug spatel (paddle) spaden). Bland vanilje ekstrakten i mælken. Skru ned på laveste hastighed og kom vaniljemælken i smørblandingen lidt ad gangen. Skru op på fuld hastighed igen og pisk i minimum 5 minutter således, at frostingen bliver let og luftig.

Chokolade Frosting (til 12 cupcakes)
300 g flormelis (sigtet)
100 g usaltet smør (stuetemperatur)
40 g cacao (sigtet)
40 ml sødmælk

Pisk flormelis, cacao og smør sammen på medium hastighed (hvis du har en køkkenmaskine, så brug spatel (paddle) spaden). Skru ned på laveste hastighed og kom mælken i smørblandingen lidt ad gangen. Skru op på fuld hastighed igen og pisk i minimum 5 minutter således, at frostingen bliver let og luftig.

One comment

Skriv et svar