Macarons til påske

IMG_3449

Jeg havde egentlig forsvoret, at jeg aldrig skulle lave macarons igen, men Kristoffer på 7 år ville så gerne, at vi lavede påskemacarons, så sådan blev det. Kristoffer elsker citron, så der skulle selvfølgelig citronganache i. Vi brugte Majachocolat’s opskrift, som vi blev vildt begejstret for. Vi lavede også en variant med Dulcey chokolade fra Valrhona. Mums, den smager bare SÅ godt.

Jeg har prøvet at lave macarons én gang før, og dengang lavede jeg selv mandelmelet – det tog en evighed, så denne gang havde jeg købt færdig mandelmel. Det skulle dog stadig blendes med flormelis og sies efterfølgende og den del af macarons rækker min tålmodighed (eller Kristoffers) godt nok ikke helt til. Men vi fik det gjort og sprang ikke over, hvor gærdet var lavest, for vi ville gerne have pæne macarons.

Vi fik lavet en fin dej og så skulle makronerne sprøjtes ud på bagepapir. Den del er også svær, men Kristoffer gjorde det supergodt og selvom jeg kom til at overtage et par gange, gik det faktisk ret fint. (note to self: det er ok, at resultatet ikke bliver helt perfekt, når man har børn med i køkkenet).

I opskriften skulle makronerne bage 12 minutter, men jeg måtte konstatere, at i min ovn skal de kun have 9 minutter ellers blive de brune i overfladen. Og det gjorde de så i denne omgang, men pyt de smager fint. Makronerne var ellers superflotte i farverne inden, at de kom i ovnen, men det går nok. Mit indtryk er, at man skal lave MANGE macarons før, at de sidder i skabet, så jeg husker mig selv på, at “øvelse gør mester”, hvis jeg da ellers har tålmodigheden til at prøve en anden gang.

Vi havde makronerne med til familien og de var bestemt begejstret, så smagen fejlede ingenting.

IMG_3441

Macarons med Dulcey ganache

Ingredienser (12 stk)

Makronbunde:
43 g mandler (eller mandelmel)
75 g flormelis
40 g æggehvide
25 g sukker

Citronganache:
40 g piskefløde
80 g hvid chokolade
cirka 1 tsk citronskal fra øko-citron (smag til!)

Makronbunde:
Smut mandlerne, og blend dem til fint mandelmel.
Hæld flormelis ned til mandelmelet, og blend videre.
Si blandingen.
Hæld æggehvide og sukker i en skål, og pisk ved laveste hastighed i cirka et minut.
Pisk derefter ved højeste hastighed i et par minutter – indtil marengsen danner bløde toppe.
Vend mandelblandingen i hviderne – vend 35-40 gange – husk, at der ikke må røres rundt i blandingen, for så slår du luften ud af marengsen.
Hæld blandingen i en sprøjtepose med en lille rund tyl (str. 12), og sprøjt små runde cirkler ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Jeg benyttede en skabelon til dette, som jeg fandt her.

Lad de ubagte bunde tørre ved stuetemperatur i cirka en halv time.

Bag dem ved 160 grader i 9-10 minutter. (Den originale opskrift sagde 12 minutter, men i min ovn skal de kun have 9 minutter ved 160 grader, så hold øje med makronerne)

Dulcey ganache:

Hak chokoladen fint, og kom den i en skål.
Bring fløden i kog, og hæld den over chokoladen.
Vent et øjeblik, og rør rundt – indtil chokoladen er smeltet.
Fyld ganachen i en sprøjtepose, og sæt den på køl.

Fyld macaronbundene med Dulcey ganache, og opbevar dem i køleskabet indtil de skal nydes.

Citronmacarons

(Opskriften er fra chocolat.dk)

Ingredienser (12 stk)

Makronbunde:
43 g mandler (eller mandelmel)
75 g flormelis
40 g æggehvide
25 g sukker

Citronganache:
40 g piskefløde
80 g hvid chokolade
cirka 1 tsk citronskal fra øko-citron (smag til!)

Makronbunde:
Smut mandlerne, og blend dem til fint mandelmel.
Hæld flormelis ned til mandelmelet, og blend videre.
Si blandingen.
Hæld æggehvide og sukker i en skål, og pisk ved laveste hastighed i cirka et minut.
Pisk derefter ved højeste hastighed i et par minutter – indtil marengsen danner bløde toppe.
Vend mandelblandingen i hviderne – vend 35-40 gange – husk, at der ikke må røres rundt i blandingen, for så slår du luften ud af marengsen.
Hæld blandingen i en sprøjtepose med en lille rund tyl (str. 12), og sprøjt små runde cirkler ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Jeg benyttede en skabelon til dette, som jeg fandt her.

Lad de ubagte bunde tørre ved stuetemperatur i cirka en halv time.

Bag dem ved 160 grader i 9-10 minutter. (Den originale opskrift sagde 12 minutter, men i min ovn skal de kun have 9 minutter ved 160 grader, så hold øje med makronerne)

Citronganache:

Hak chokoladen fint, og kom den i en skål.
Bring fløden i kog, og hæld den over chokoladen.
Vent et øjeblik, og rør rundt – indtil chokoladen er smeltet.
Riv skallen af citronen, og kom den i. (Smag til!)
Fyld ganachen i en sprøjtepose, og sæt den på køl.

Tag ganachen ud af køleskabet en halv times tid inden, at du skal fylde macaronbundende, da den ellers er for fast at klemme ud.

Fyld macaronbundene med citronganache, og opbevar dem i køleskabet indtil de skal nydes.

Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com