Drømmekage fra Brovst

Drømmekage

Ingredienser
250 g mel
50 g smør
300 g sukker
3 æg
3 tsk bagepulver
1 vaniljestang
2 dl mælk

Fyld
125 g smør
250 g mørk farin
0,5 dl mælk
100 g kokos

Fremgangsmåde
Skrab vaniljestangen og gnid vaniljekornene med 1-2 tsk sukker, så de bliver skilt ad. Pisk dette med resten af sukkeret og æggene til blandingen er hvid. Det tager 5-10 minutter. Bland herefter mel og bagepulver i.

Mælk og smør koges, køles lidt af og blandes i den piskede masse.

Hældes i en bradepande (20×30 cm) og bages ved 200 grader (alm. ovn) miderste rille i ca. 20 min.

Mens kagen er i ovnen, forberedes fyldet.

Fyld
Til fyldet smeltes smør og farin i en gryde. Mælken tilsættes og det blandes godt. Gryden tages af varmen, hvorefter kokosmelet blandes i massen.

Når kagen er gennembagt (tjek med en kødnål), kommes fyldet på og kagen bages i yderligere 5 min.

Skriv et svar