Bananpandekager – en ny favorit her i huset

IMG_1981

Herhjemme har vi fået en ny favoritspise som et sundt mellemmåltid, som fx også kan tages med i skole. Kristoffer var i hvert fald vældig begejstret over at kunne få noget, der smagte så godt og samtidig var sundt, med til ’10-frugt’.

Ingredienser (ca. 15 stk)
2 modne bananer
3 æg
1 dl havregryn
1 dl sigtet speltmel
1/2 tsk salt

Mos banenerne grundigt med en stavblender og bland herefter de resterende ingredienser i.

Opvarm en pande med lidt fedtstof, kom ca. 2 spsk dej til en pandekage på panden og bag pandekagerne til de begynder at boble let. Vend dem og bag dem færdige.

IMG_1975

Server dem med det samme som de er eller med syltetøj, ahornsirup eller hvad du nu foretrækker. Pandekagerne er også gode kolde, hvis du nu ikke får spist dem allesammen.

Skriv et svar