Nytårsislagkagen som blev til fødselsdagsislagkage

IMG_2961

Et par dage før Nytår var vi inviteret til middag hos nogle gode naboer, hvor vi skulle have desserten med. Jeg forberedte derfor denne islagkage, som er en rigtig nytårsislagkage. Den tager lidt tid at lave; ca. 2-3 timer, men jeg lover, at den er hele arbejdstiden værd. Desværre blev naboerne ramt af sygdom, så islagkagen blev i stedet til en fødselsdagsislagkage et par uger senere, hvor jeg fyldte år.

Bund/top:
150 g sukker
150 g ren rå marcipan
0,5 dl mælk
5 æggehvider

Sukker, marcipan og mælk piskes sammen. Æggehvider piskes stive og vendes i marcipanmassen. Tegn 2 cirkler på et stykke bagepapir, der svarer til henholdsvis bunden og toppen af en springform. Cirklerne pensles med smør og drysses med rasp, og dejen fordeles ligeligt i de to cirkler eller kommes i to springforme på 24 cm i diameter.

IMG_1772

Bages i en forvarmet ovn i 40 min. ved 140o, hvorefter temperaturen sænkes til 100o, og bundene bages videre i 20 min.

IMG_1776

IMG_1785

Krokant:
75 g mandler
75 g flormelis

Flormelis smeltes på en pande – den skal være helt smeltet før, at mandlerne tilsættes. Pas på, at det ikke brænder på. Blandingen hældes ud på et stykke bagepapir og afkøles. Knuses til små stykker krokant med en savtakket kniv.

IMG_1771

Nougatis:
4 pasteruriserede æggeblommer
2 vaniljestænger
2 tsk sukker
200 g blød nougat
75 g krokant
5 dl piskefløde

Skrab kornene af vaniljestængerne og bland dem med sukkeret. Æggeblommer og vaniljesukkeret piskes luftigt. Det tager 10-15 minutter. Nougat smeltes over vandbad, og den hjemmelavede krokant tilsættes. Nougat/krokant blandingen kommes i æggemassen. Fløden piskes til skum og vendes forsigtigt i.

Chokoladeis:
2 pasteurisede æggeblommer
50 g sukker
1 vaniljestang
75 g mørk chokolade min. 60%
3 spsk piskefløde
evt. 2 spsk whiskey
2,5 dl piskefløde

Skrab kornene af vaniljestængerne og bland dem med lidt af sukkeret. Æggeblommer, vaniljesukker og resten af sukkeret piskes luftigt. Chokoladen smeltes over vandbad og 3 spsk piskefløde tilsættes lidt ad gangen under stadig omrøring til en ensartet masse. Whisky tilsættes eventuelt. Chokoladeblandingen røres i æggemassen.

IMG_1792

Fløden piskes til skum og vendes forsigtigt i.

IMG_1795

Islagkagen samles i en springform eller kagering, som fores med en plastkagestrimmel i følgende rækkefølge: Bund, nougatis, chokoladeis, top.

IMG_1799

Fryses i ca. 12 timer. Tages ud af fryseren og ud af springformen 15 min. før den skal serveres.

Pynt:
Chokladespåner
Guldstøv
Blåbær
Flødeskum

Islagkagen pyntes med Chokoladespåner, guldstøv, blåbær og serveres evt. med flødeskum.

FullSizeRender (1)

IMG_2957

 

Skriv et svar