Klamme fingre – Halloween

IMG_1000

Jeg har set de her “småkager” flere gange i løbet af de sidste par år, men det er først i år, at jeg har fået taget mig sammen til at bage dem. De er supernemme at lave og består af en sugar cookie dej – den samme, som jeg også bruger, når jeg bager kager til at pynte med Royal Icing – en smule syltetøj og en halveret mandel.

Ingredienser – ca. 50-60 fingre
225 g blødt smør
200 g hvid sukker (det er vigtigt, at det er hvidt sukker og ikke rørsukker, da det ikke er fint nok)
1 æg
400-450 g hvedemel
1 tsk bagepulver
1 vaniljestang

Lidt syltetøj til “blod”
30 smuttede mandler skåret i halve (negle)

Forvarm ovnen til 170 grader.

Rør smør og sukker sammen. Ægget røres i. Sigt alle de tørre ingredienser sammen og bland dem i dejen. Hold lidt igen med melet, så dejen ikke bliver tør. Rør godt.

Pakkes ind i husholdningsfilm og afkøles i 30 min. Del evt. dejen i 3-4 portioner og pak hver portion i husholdningsfilm og tag portionerne ud efterhånden, som der bliver plads på kagepladen. Det er vigtigt, at kagepladen er kold, når du sætter fingrene på, så smørret ikke bliver for blødt og fingrene mister formen inden, at de kommer i ovnen.

Form fingrene i hånden og tryk dem lidt flade i den ene ende. Herefter pensles det flade stykke med syltetøj og neglen sættes fast. Fingrene skal være forholdsvis tynde, da de hæver godt op i ovnen (fandt jeg ud af og bagte en ny omgang!). Jeg besluttede mig faktisk for at sætte bagepladen med de formede fingre i køleskabet en halv time inde, at de kom i ovnen, så de var forholdsvis faste og jeg dermed undgik, at de flød så meget ud.

IMG_0985

“Neglen” er en halv smuttet mandel, som er trykket let ned i det flade “marmelade-stykke”. “Finger-rynker” er skåret med en skarp kniv.

IMG_0967

IMG_0990

Kagerne bages til de er lysebrune, dvs. lidt længere tid end de normale flade cookies skal have. Pas dog endelig på, at de ikke bliver for mørke. Da kagerne var kølet af, dustede jeg dem med lidt cacaopulver, så de så godt snavsede ud. Det er faktisk utroligt, at man med så virkemidler kan lave noget, der ser så virkeligt (og ulækkert) ud. Godt, at de ikke smager af jord.

Kristoffer fik kagerne med i skole til stor begejstring for hele klassen. Min mand fik også en portion med på jobbet – også her var der stor begejstring.

IMG_1006

 

 

 

3 comments

  1. Anneli fra Helsemin says:

    Hejsa,

    Vi linker til din opskrift i et kommende blogindlæg, må vi bruge et af dine billeder? Selvfølgelig med henvisning til dig, din opskrift og din blog.

Skriv et svar