Chokoladekage med intens chokoladesmag

Ingredienser
250g mel
1 tsk salt
2 tsk natron
1 tsk bagepulver
70 g cacao – jeg foretrækker Valrhona kakaopulver
400 g sukker
180 g raps- eller solsikkeolie (må endelig ikke være olivenolie)
240 ml varm kaffe
240 ml mælk
2 æg
1 tsk vanilje essens

Tænd ovnen på 175 grader

Fór en bradepande (ca. 20×30 cm) med bagepapir.

Sigt mel, salt, natron, bagepulver, kakao og sukker. Tilsæt den varme kaffe, olie og mælk. Rør dejen med håndmixer i 2 minutter. Skrab siderne ned og tilføj æg og vanilje essens. Rør dejen 2 minutter mere med håndmixeren. Nu er dejen færdig og den er helt korrekt, hvis den er meget flydende.

Hæld dejen i bradepanden og bag den 35-40 minutter. Kagen er færdig, når der ikke hænger noget ved, hvis du stikker en kødnål eller lignende i dejen eller når kagen giver efter, når du trykker let på den.

Lad kagen køle af i 10 minutter før, at du tage den ud af formen og lader den køle hele af.

Kagen kan spises som den er, pyntes med almindelig glasur eller flækkes på langs og lægges sammen med f.eks. hindbærmousse eller lign.

Kagen kan godt holde nogle dage og gerne i køleskab. Tages ud en halv time før, at den skal spises. Kagen kan også fryses.

Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com