Chocolate Chip Cookies – også kendt som The Nieman Marcus cookie

IMG_2099

Efter både at have boet og holdt ferie i USA, har jeg smagt rigtig mange forskellige Chocolate Chip Cookies. Jeg søgte derfor for en del år siden efter den perfekte Chocolate Chip Cookie. Jeg faldt over opskriften på The Nieman Marcus Cookie og det er efter min smag den bedste Chocolate Chip Cookie. Den er crunchy, men man kan også vælge at bage den kortere tid, så den bliver chewy for at blive i de amerikanske termer. Døm selv.

Ingredienser
Ca. 60 stk

240 g smør
325 g mel
1 tsk natron
200 g sukker
200 g fintblendede havregryn
360 g chocolate chips fx. Odense overtræksknapper
200 g mørk farin
½ tsk salt
120 g revet mørk chokolade fx Odense Chokolade 55% – vælger du en højere procent, bliver kagerne lidt bitre og det er bestemt ikke meningen med de her cookies
2 æg
1 tsk bagepulver
1 tsk vanille extrakt
200 g hakkede nødder (jeg foretrækker dem finthakket)

Tænd ovnen på 185 grader.

Bland smør, sukker og farin. Tilsæt æg og vanille extrakt. Herefter blandes mel, havregryn, salt, bagepulver og natron i dejen. Tilsæt chocolate chips og den revne chokolade samt nødderne. Rul dejen til kugler (dia ca. 4 cm) og kom dem på en bageplade med ca. 5 cm’s afstand, hvorefter kuglerne trykkes flade.

IMG_2086

 

IMG_2088

Bages i 10-13 minutter ved 185 grader. Hold øje med kagerne – de skal helst ikke have for meget – men heller ikke for lidt.

Hvis du ellers kan lade være med at spise kagerne, kan de sagtens holde et par uger i en beholder med tætsluttende låg.

Skriv et svar